Så er det
blevet tid til det sidste rejsebrev i denne omgang.
I Ballarat var vi om aftenen inde at se showet "Blood on the Southern
Cross". På vej der hen så vi to possums oppe i et træ. Det var nok til at
redde børnenes aften. Da vi så possums sidste gang var børnene sure over at
vi ikke havde vækket dem. Showet var et lys og lyd show som fortalte om
dengang minearbejderne gjorde oprør mod regeringens hårdhændede behandling
af dem.
Det blev vist forskellige steder i den gamle guldgraverby.
Nogle steder gik vi rundt og et enkelt sted kørte vi hen med tog. Der
var ingen skuespillere med, i stedet for brugte man lys, lyde (f.eks.
geværskud) og ild. Vi forsøgte så vidt det var muligt at oversætte de
engelske kommentarer for børnene, så de også fik noget ud af det. Rikke
faldt i søvn til sidst, men Daniel holdt sig vågen. Det var et spændende
show, som først var færdig til midnat.
Efter Ballarat kørte kørte vi op til nationalparken "The
Grampians". Vi skulle bo på en campingplads i "Halls Gap". Her mærkede vi at
australiernes sommerferie er startet for alt var optaget den første nat..
Der var lidt krise for børnene havde opdaget at der var en hoppepude. Det er
første gang at vi har set en hernede. Heldigvis fik vi den første nat lov
til at bruge en plads (uden strøm) mellem nogle tørresnore og et gammelt
træ. Næste dag flyttede vi til en rigtig plads med strøm.
The Grampians er en nationalpark som ligger oppe i
bjergene. Der er en masse vandrestier, udkigspunkter og nogle vandfald. Vi
var kørt lidt tidligt der op for at undgå alle de andre turister. Vi gjorde
først holdt ved Reids lookout, hvor vi gik en tur på en lille times tid hen
til "The Balconies". Vi var den anden bil på parkeringspladsen da vi kom
derop. Da vi kom tilbage fra gåturen var P-pladsen fyldt op.
Herefter kørte vi hen til "The Mackenzie falls". Vi
parkerede oppe ved toppen af vandfaldet og gik ned til bunden af det. Det
var en hård tur at komme op igen, så vi måtte holde et par pauser.
Vandfaldet var flot at se på, både oppe fra og nede fra. Nu havde vi set nok
til bjergene og børnene ville tilbage til hoppepuden. Næste dag kørte vi ud
til kysten til Warnambool, som ligger hvor "Great Ocean road" starter. I
byen var der en kæmpe legeplads, hvor vi tilbragte det meste af
eftermiddagen.
Dagen efter skulle vi køre langs med kysten. Da vi ville
komme sent frem, ringede vi i forvejen for at bestille plads på den næste
campingplads. Den første vi ringede til, var alt optaget. Den næste
campingplads havde heldigvis plads til os, de sidste to dage vi skulle sove i
vores camper.
Det første stykke af "Great Ocean Road" var rigtig flot.
Der var nogle lodrette skrænter på 50-60 meter, hvor havet havde gnavet sig
ind i det bløde sandsten (Limbstone). Der var mange udkigspunkter, som alle
var imponerende. Vi så bl.a. "Bay of Islands", "London Bridge", "Lord Arch
Gorge" og selvfølgelig de 12 Apostle. Der er kun 8 apostle tilbage, da havet
har ødelagt de sidste.
Da det snart er ved at være slut på vores 3 måneders
rejse her i Australien, syntes vi at en passende afslutning kunne være en
tur med helikopter. Vi kunne vælge mellem tre ture. Vi tog den midterste tur
som ville vare ca. 15 minutter. Det var første gang vi skulle prøve at flyve
med helikopter, så vi var alle spændte. Der var plads til 4 passager i
helikopteren. Randi sad foran ved siden af piloten. Vi fik alle
høretelefoner på så vi kunne snakke sammen. Hvis man ville sige noget skulle
man første trykke på en knap.
Vi syntes alle sammen at det var en kæmpe oplevelse. Både
at flyve med helikopter, men også at se den flotte kyststrækning fra oven.
Hele turen blev optaget på et videobånd, som man så kunne købe bagefter. Vi
valgte at få det spillet over på en DVD, som er lidt nemmere at tage med.
Den sidste campingplads viste sig at have en masse gode
ting vi ikke havde regnet med. Til børnenes store glæde var der en hoppepude
og en stor legeplads. Der legede de en del nede sammen med alle de
australske børn. Lige ved siden af hoppepuden var der nogle træer, hvor der
sad koalaer i. Der var bl.a. en mor med hendes unge. Ungen var legesyg
og var lige blevet stor nok til selv at kravle rundt i træet. Det var rigtig
sjovt at se. Vi var alle parate til at tage den søde unge med hjem.
Lige bag ved vores plads løb der en lille flod, hvor der
var ænder i. Da Daniel er vild med vand, var det lige sagen for ham. Han
brugte megen tid med at flytte rundt på stenene nede i vandløbet. Imens
legede Rikke med to store piger oppe ved hoppepuden. Hun har lært at sige "What's
your name". Vi var også nede ved badestranden, hvor der var sandstrand og
bølger. Der var mange børn der legede i vandkanten med deres "Body
board".
Vi har lovet at købe sådan et, når vi kommer hjem.
I søndags afleverede vi vores camper, som vi havde boet i 5 uger. De sidste 3 nætter har vi boet på hotel i st. Kilda, som
ligger ude ved kysten 4 km. fra centrum. Her har vi været ved stranden, på
shopping-tur og på legepladsen nede i parken. Vi var også et smut forbi
tennisbanerne, hvor der skal spilles "Australian Open" fra den 16. januar. Samtidig med har vi prøvet at
vænne os til tanken om at i næste uge starter hverdagen igen.
Foran os venter en 28 timers flyrejse før vi lander i Billund lufthavn.
Fortsættelse følger (forhåbenligt) engang !!!!
