På vejen fra Coral Bay og tilbage sydpå gjorde vi stop to
steder, i Monkey Mia og i Geraldton. I Monkey Mia havde vi to overnatninger.
Der var ingen ledige hytter, så vi måtte nøjes med et værelse, hvor vi
skulle dele bad/toilet med et andet værelse. Der var mulighed for at
lave mad i et "Back-packer" køkken, hvilket vi dog ikke gjorde. Vi spiste
aftensmad på den lokale "Monkey bar" Morgenmad og frokost var toastbrød.
Vi var kommet til Monkey Mia for at se delfiner, og dem
fik vi heldigvis set en del af. Allerede den første eftermiddag, da vi var
nede ved stranden, så vi en delfin helt inde ved vandkanten. Vi så også
nogle skildpadder inde ved bådebroen. De spiser søgræs nede fra bunden, og
man kan stå og kigge på dem når de kommer op for at trække luft. Desuden er
vandet så klart, at man kan følge dem hele vejen.
De fleste delfiner kommer ind om morgenen, så den næste
morgen måtte vi tidligt op (kl. 7 !). Da vi kom ned til stranden så vi 3
delfiner som legede/fangede fisk i vandkanten. Om morgenen forgår den
officielle fodring af delfinerne også. Det foregår på et stykke af stranden,
hvor det er forbudt at bade. En parkbetjent fortæller om delfinerne som
lever i området. Mens han/hun gør det så kommer delfineren helt ind og
ligger/svømmer lige så stille rundt omkring dem. De følger dem nærmest
som en hund i snor (Se
video).
Efter 20 minutters foredrag bliver tilskuerne bedt om at
gå op af vandet. Der kommer så et par hjælpere ud i vandet med hver deres
spand med et par enkelte fisk i. Det er kun de voksne hunner der bliver
fodret. De får kun et par enkelte fisk, som slet ikke er nok til at gøre dem
mætte. De kommer kun ind til land fordi de syntes det er sjovt. Det er som
regel forskellige hunner der kommer ind. Ungerne og hannerne er også med
inde for at kigge på.
Hvis man er en af de heldige der bliver udvalgt til at
give delfinen en fisk, bliver man bedt om at gå ud i vandet. Man skal så
holde fisken i halen og stikke den ned i vandet til delfinen. Der forgår tre
fodringerne hver formiddag. Det forgår ikke på noget fast tidspunkt, det
afhænger af hvornår delfinerne har lyst.
Delfinfodringen er spændende og det giver os mulighed for
at se delfinerne tæt på. Men det er nu mindst lige så spændende at se dem
når de kommer ind til land udenfor den "officielle fordring". Om
eftermiddagen da vi sad på nogle bænke i baren og skrev dagbog, kunne vi se
at der kom nogle delfiner ind igen. Claus skyndte sig hjem efter badetøj og
dykkermaske. Han nåede ned til vandet mens delfinerne var der og fik set dem
svømme forbi på 1-2 meters afstand.
Monkey Mia er andet end delfiner og skildpadder. Vi fik
også set en emu-flok på nært hold. En emu-far og hans 6 unger gik rundt på
campingpladsen. Hunnen hjælper ikke med ungerne, hun stikker af når æggene
er lagt. De spiste nogle sorte bær fra nogle palmer. I starten var vi
lidt forsigtige og turde ikke gå for tæt på. En af de andre turister
plukkede en gren med bær og holdte den mens emuerne spiste af den. Det
skulle vi selvfølgelig også prøve. Claus holdte grenen mens Daniel filmede
(Rikke og Randi var ikke med)
(Se video).
Næste stop på turen var Geraldton, hvor vi skulle være i
4 dage. Geraldton er en lidt større by (35.000 indbyggere) som ligger 450
km. nord for Perth. Her ville vi få gjort de sidste indkøb, slappe af ved
poolen og se hvad byen ellers havde at byde på. Temperaturen er stadigvæk
oppe på 35 grader om dagen, så det er dejligt at blive kølet af i poolen om
eftermiddagen.
Den ene dag kørte vi ned til en flod, hvor der var en
gangsti langs med floden. På turen fik vi set en "Bobtail" som er en fed/tyk
firben med afstumpet hale, og en stor ørn. Det var en "Wedge- tailed-eagle",
som er den største ørn hernede. Vi gik en tur på 5 km, som var hårdt pga. af
varmen og alle fluerne. Vi var også nede og se det lokale museum, som
fortæller om områdets historie.
I byen er der et mindesmærke for skibet "Hmas
Sydney". Skibet sank under anden verdenskrig i forbindelse med et søslag med
et tysk skib. Alle 645 australske sømænd døde. Både det australske og det
tyske skib ligger i havet uden for Geraldton. For at par uger siden sendte
man et dykker skib afsted for at finde vragene. Man har i sidste uge vist
nok fundet begge skibe på 2,5 km vand.
Inden vi tog afsted havde børnene været lidt bekymrede
for om de også fejrede påsken nede i Australien. Så de blev selvfølgelige
glade da de så at man også kunne købe påskeæg i butikkerne. På grund af
varmen og alle myrerne er det ikke så nemt at gemme påskeæg ude i haven. Vi
havde i stedet for lavet et skattekort til børnene og gemt nogle
påskeæg/harer lavet af pap. Dem fik de byttet til chokolade fra køleskabet.
Vi lavede det skærtorsdag, da vi ikke ved om vi får mulighed for det
påskesøndag.
Vi har for resten ikke fået skrevet om hvordan det
foregår når man handler ind hernede. I supermarkederne bliver alt frugt og
grønt vejet oppe ved kassen, og kassedamen kommer alle varer ned i
engangsplasticposer. Selv store ting som vandflasker og cornflakespakker
kommer i en pose. Poserne er ikke så store/stærke, så der kommer kun 2-3
ting i hver. Prøv at forestille jer at være i Bilka en fredag
eftermiddag, hvor kassedamen skulle komme det hele i plasticposer.
I morgen (langfredag) kører vi ned Val, hvor vi skal være
i 4 dage. Der er 700 km derned, så vi kommer til at tilbringe det meste af
dagen i bilen.
God Påske
(Se video).
