Kojonup (23/2-2008)

Startside Et niveau op

Vals stue, hvor der bliver arbejdet hårdt.

Så er der gået en uge mere og vi er kommet over til Val. Val er konen på den farm hvor Randi var trainee/medhjælper i 1992. Val bor ikke længere på farmen, da den er overtaget af en af hendes sønner. Hun bor nu i et hus i udkanten af byen med en kæmpe have med små klipper/meget store sten på. Val har også en masse frugttræer, hvor man kan plukke ferskner, nektariner og appelsiner.  Hun har også en lille mark, hvor der går 8 får. Se video hvor Rikke og Daniel fodrer får (1,8 mb, 28 sek.)

Sidste gang vi var hernede, var græsset rundt om frugttræerne grønt. Nu er græsset brunt/gult og tørret helt ud. Val fortalte at man skal slå græsset helt ned til jorden af hensyn til brandfaren. Hvis man ikke gør det, kan man få en bøde. Hjemme ved Val flyver der lyserøde/grå og grønne papegøjer rundt. De larmer lidt, for de kan ikke synge.

Vejret har ændret sig noget i den sidste uges tid. Temperaturen ligger nu på omkring 25-28 grader om dagen. Der er sol og skyer og det blæser en del. Det føles lidt koldt om morgenen, når solen ikke rigtigt er begyndt at varme. Husene hernede er bygget til at holde varmen ude, så det bliver også lidt koldt om natten. De har ikke dyner hernede. I stedet for bruger man et lagen, hvor man så kan ligge et tæppe ovenpå. Det er lidt besværligt at holde styr på både lagen og tæppe.

På vej ned til Val kørte vi en omvej for at komme til Pemberton. Det er en by som ligger i et område med store træer (Karri). Sidste gang vi var der, var der en masse papegøjer som børnene kunne fodre. Det ville de meget gerne prøve igen. Vi havde købt lidt fuglefrø, så fuglene fik noget "rigtigt" at spise. Heldigvis var fuglene der stadigvæk, så børnene kunne få deres lyst styret. (se video 1,4 mb).

I skoven er der også et højt træ "Gloucester Tree", som er et kæmpe træ der har været brugt som udkigstårn for at holde øje med skovbrænde. Udkigsplatformen sidder 61 meter oppe. Hvis man har lyst må man gerne kravle derop. Vi gik i stedet for en lille tur igennem skoven.

Vi har valgt at leje en stationswagon. Prisen var stort set den samme som for en medium størrelse, og det er altid rart med lidt ekstra plads. Det er en Ford Falcon V6 med en 4,0 liters motor. Den er kæmpestor. Der er aircondition, automatgear, cruisecontrol og "kørecomputer". Der er ingen instruktionsbog, så vi har måtte prøve os lidt frem. Bilen er bygget i oktober 2007 og har kun kørt 11.000 km. Den kører kun 10 km på literen, men når benzinen koster 6,50 kr. går det nok.

Den første dag vi kørte i bilen, opdagede vi et det ene forhjul manglede luft. Vi pumpede noget luft i og holdt så øje med det. Efter en uges tid var den ved at være flad igen, og vi valgte at tage på værksted med den. Den har temmelig sikkert været punkteret allerede da vi fik den. vi tog ned på det lokale værksted i Kojonup, og de kunne se at der sad et søm fast i dækket. Vi slap med ca. 100 kr. for at få det lappet.

Farmen hvor Randi arbejdede på som "trainee" i 1992 hedder Danetree og ligger 10 km udenfor Kojonup. Den blev selvfølgelig også besøgt. Den er på ca. 1.000 hektar. I dag er der ca. 4 tusinde får på den. Efter australske forhold er den ikke særlig stor. Vi fik en køretur rundt på hele farmen og syntes nu at den var stor. På farmen er der andet end får. De dyrker også korn og har plantet noget af jorden til med forskellige træer. Debbie og Barry som bor på farmen har 4 børn i alderen 5 til 11 år.

Vi har været på en tur sammen med Val  til noget der hedder Wave Rock, som er en stor klippe som ligner en bølge. Val havde aldrig været der før og ville meget gerne med os derover. Køreturen derover er på 300 km og tog ca. 3 timer. På turen derover så vi en del saltsøer. En saltsø er en sø/vådområde, hvor saltet trænger op fra undergrunden (vistnok pga. faldende grundvandsstand). Saltet dræber alle træer og planter i søen.

Wave rock er en kæmpe sten der ligger midt ude i ørkenen. Det er lidt på samme måde som Ayers rock, men den er dog ikke lige stor og imponerende. Stenen bliver af den lokale by (Hyden) brugt som vandreservoir. Når der regner på stenen ledes alt vandet hen i et bassin, hvorfra man så leder vandet hen til byen. Man kan gå rundt ovenpå klippen, hvilket var ligeså interessant som at se bølgen.

Meget af tiden hos Val ,gik med at slappe af hjemme ved hendes hus samt at være på den lokale legeplads. De fleste australiere som vi kender, holder sig så vidt muligt ude af solen. Derfor brugte vi ofte formiddagen på at snakke og drikke kaffe indenfor. Når vi så til sidst frøs for meget inden døre, gik vi ud for at få varmen igen. Så meget for at være en viking! Vi var også nede i det lokale  svømmebad. Det er udendørs og er ikke opvarmet, så det var en lidt kold fornøjelse, nu når temperaturen var faldet noget.

En af Vals døtre Julie foreslog at vi kunne tage ned på en natur campingplads, hvor de lige havde været i weekenden. Den ligger ud til en flod og kysten, så der var mulighed for at bade og snorkle. Der er mange vilde dyr, såsom leguan, possums og bandicots mv. Det lød rigtigt spændende, men vi har ikke udstyret med til det og føler heller ikke at vi har nok kendskab til naturen hernede, til at prøve det.

A pro pro vilde dyr. En aften da vi lige var faldet i søvn, blev vi vækket af noget støj. Da vi tændte lyset forsatte det med at larme fra det ene hjørne af soveværelset. Vores hjerter slog hurtigere end normalt for hvad kunne det være !. Vi begyndte forsigtigt at flytte de tasker og poser som stod ovre i hjørnet. Vi havde begge en sko parat i hånden, så vi kunne klaske synderen. Vi fandt ikke  noget og lagde os til at sove, noget usikre. Næste morgen så vi en fætter til vores ørentvist, som Val mente det sagtens kunne have været! De tumler meget i plasticposer, og vores var en højlydt knitre plasticpose.

Vi har også set et par store edderkopper inde i huset, som iflg. Val skulle være harmløse. Dem bar hun bare ud i haven. En aften da vi stod og vaskede op, så Claus en edderkop på gulvet, som havde en hvid prik på bagenden. Val havde sagt at der fandtes en giftig edderkop, som de kaldte "White Tip". Gad vide om det var sådan en !. Vi tog ingen chancer og klaskede den med en sko. Da Val lidt senere kom tilbage fra haven, sagde hun at det var sådan een. Den dag vi var ude på farmen, så Barrys børn en "Red-back", som også er en giftig edderkop. Det var inde i et skur, hvor de skulle hente gulerødder til hestene. Daniel og Rikke var ikke med derinde.

I morgen lørdag kører vi tilbage til Perth, hvor vi skal være i 5 dage. Her regner vi med at skulle i akvariet, besøge Lynne (Val's datter) samt på shopping i Perth centrum.

 

Børnenes ønske blev opfyldt.

Randi, Val og Daniel ved Wave-Rock.

Daniel og Rikke ved Lake Grace (en stor saltsø)

  Forrige side

Foto

Næste Side