Så er vi kommet til Australien og det er ved at være tid til at skrive vores første rejse brev.

Vi skulle flyve fra Hamborg. Vi fik Randi's far til at køre os derned, så vi slap for at have bilen til at stå i lufthavnen i 7 uger. Fra Hamborg skulle vi flyve til Dubai, hvilket tager 6 timer. Fra Dubai er der 11 timers flyvning til Perth. Det er den korteste/ hurtigste rute derned. Hvis man tager en globus og trækker en snor fra Hamborg til Perth, vil den gå lige henover Dubai.

Flyveturen derned gik fint. På den første strækning fik børnene ikke sovet, da de havde travlt med at se en masse forskellige film. Der er en fjernsynsskærm til hver eneste sæde, og man kan vælge mellem flere hundrede forskellige film og computerspil. Daniel syntes det var fedt at han fik lov til at se den nye Transformer film. På den næste strækning sov børnene omkring 5 timer, vi andre fik kun sovet meget lidt.

Vi ankom til Perth med 10 minutters forsinkelse. I lufthavnen skal man først igennem pas-/visa-kontrol, herefter skal man finde sine kufferter, og til sidst skal man så igennem en kontrol hvor de tjekker om man har nogle ulovlige ting med ind. Man må f.eks. ikke have trævarer og fødevarer med ind i landet. I Daniels taske viste røntgen billedet noget mistænkelig, så de ville gerne se hvad vi havde i den. Der var kun legetøj (Plus Plus), så vi fik lov til at gå. Det gik forholdsvis hurtigt at komme igennem lufthavnen og 2 timer efter vi var landet ankom vi til hotellet.

Fredag aften (dagen inden vi skulle rejse) havde der været lidt "panik" på derhjemme. Vi havde bestilt et hotelværelse hjemmefra til den første nat. Det hele lå kun på computeren, så da Claus lige ville skrive adressen ned på et stykke papir opdager han at vi har booket til lørdag den 9. i stedet for søndag den 10. Da det allerede var lørdag i Australien kunne vi ikke nå at afbestille, så vi var nødt til bare at bestille et nyt værelse. Vi søgte på internettet, men desværre var alle hoteller i nærheden af lufthavnen optaget. Hvad gør man så ?.

Hotellet som vi havde booket på i første omgang havde døgnåbent, så vi prøvede at ringe derned. De kunne ikke finde vores reservation til om lørdagen, men de havde heldigvis et værelse til om søndagen. Det var lidt dyrere end det første, men vi tog det selvfølgelig. Da vi ankom om søndagen havde de fundet den forkerte reservation. Vi var registreret under Uldall og ikke under Orbesen. Vi fik det store/dyre værelse til den billige pris, så det endte godt.

Vores værelse lå lige ved siden af swimmingpoolen, så børnene ville gerne ud at bade. Klokken var 8 om aftenen og vi havde mest lyst til at slappe af efter den lange flyvetur, men det var 33 grader varmt, så Daniel og Rikke måtte jo bare i!

Da vi skulle betale for værelset, ville de også have penge for en film vi havde set (pay-per-movie). Claus mente ikke at vi havde set noget, men tidspunktet de kunne se på computeren passede med det tidspunkt vi ankom på. Så det må have været børnene der havde trykket lidt på fjernbetjeningen. Det kostede 14 dollar.

Bilen som vi havde lejet var en Ford Falcon stationcar med automatgear og aircondition. Den havde kun kørt 10.000 km, så den var forholdsvis ny. Der manglede dog en eller anden form for dækken hen over bagagerummet, så alle folk kunne kigge ned på vores "rod". Af hensyn til evt. tyverier virkede det heller ikke så sikkert. Vi kørte derfor hen til udlejningsbureauet mandag morgen for at snakke med dem. De kunne ikke hjælpe, da der ikke fandtes noget dækken til den model. Så drog vi afsted mod Busselton.

Busselton ligger ude ved kysten ca. 250 km syd for Perth. Vi havde valgt at være der i 5 dage for vænne os til de nye omgivelser. Busselton er kendt for sin Jetty, som er en træbro, der går næsten 2 km ud i vandet. Den blev før i tiden brugt til at transportere varer ud til de store skibe. Nu er det en turistattraktion,  som de lokale bruger til at bade og fiske fra. For enden af broen er der et undervandsobservatorium. Vi var en tur ude for enden af broen, men ikke nede at se observatoriet.

Hele stranden var dækket noget lækkert hvid strandsand. En dag vi kom gående langs stranden så vi en stor slags rokke. Den havde et vingefang på 70-80 cm. og svømmede frem og tilbage helt inde ved strandkanten. Vi boede tæt på Jetty'en så vi gik som regel derned for at bade. Der var en anden lille badebro og området var omgivet af et net ude i vandet. Det har været meget varmt, 34-37 grader, så stranden har været et oplagt sted at være. Vandet var stille og klart, pga. fralands vind, hvilket ikke sker så tit. Derfor også de høje temperaturer.

Selvom de første 5 dage hernede var afsat til afslapning, skulle vi selvfølgelig også ud at se noget. Den ene dag kørte vi ud til et fyrtårn ved Cape Naturaliste. Der var nogle udsigtspunkter ud over vandet, hvor man i sæsonen (september-november) kan se hvaler på deres vandring syd på. Langs hele kysten er der også en masse kendte surfstrand. Der var ikke så mange bølger den dag, så vi så ikke nogle surfere. Turen gik videre til noget der hedder Ngilgi Caves, som er nogle drypstenhuler. Vi var med på en semi-guided tur, dvs. at guiden viste os ned i hulerne og fortalte os lidt om dem. Herefter kunne vi bevæge rundt på egen hånd i hele hulesystemet. Det passede os fint, at vi kunne gå rundt i børnenes tempo. Vi kom 37 meter ned under jorden og så en masse flotte drypsten.

Vi var også ud at ved et reptil-center en dag, her kunne man se slanger og firben fra Vest Australien. Der var både giftige slanger og kvælerslanger. Vi havde læst et sted at man kunne få lov til at røre ved og holde nogle af dyrene, men det var der ikke nu ikke mulighed for. Stedet var ikke særlig stort, men det var flot lavet. Selvom der findes mange giftige slanger i Australien er det meget sjældent at der sker noget. Vi læste f.eks. at slanger er skyld i 1-2 dødsfald hvert år. Til sammenligning stod der at heste og bier er skyld i 30 dødsfald hvert år.

Der skulle også være tid til at prøve den lokale golfbane, "Broadwater Golf Course". Det er en par 3 bane, som er åben for alle. Hullerne er på mellem 91 og 174 meter. Claus var først selv afsted en formiddag. Det var en speciel oplevelse at spille golf med kænguruerne hoppende omkring. Den næste gang var Daniel også med, men denne dag var der desværre ingen kænguruer. Han prøve at spille på en lille bane med huller på mellem 25 og 50 meter. Da Claus skulle lede efter en bold ude i det høje græs blev han stukket af en bi bag på hovedet. Vi have læst at der var "aktive bier" på stedet, og det måtte vi give dem ret i. Efter en kort forskrækkelse kunne vi fortsætte, og vi slap heldigvis for at blive en del af den tidligere nævnte statistik.