Så er vi kommet til Kojonup, som ligger 250 km syd for Perth. Her skal vi
besøge Val, som er konen på den farm hvor Randi var au-pair pige i 1992. Val
er 74 år gammel og stadigvæk meget frisk. Hun bor ikke længere på farmen,
men i et hus i udkanten af Kojonup (en mindre by med 2.200 indbyggere).
Farmen er overtaget af en af hendes sønner (Barry).
Køreturen fra Coral
Bay er gået rigtigt fint. Vi havde delt den op i 4 etaper, med overnatning i
Carnarvon, Geraldton og Perth. Børnene tager de lange køreture så godt, at
vi nu også bruger tid på at køre lidt omveje, så vi kan få set nogle
seværdigheder på turen. Nord for Carnarvon kørte vi ud til "The Blowholes"
(en omvej på 100 km). Det var et flot syn når de store bølger ramte
klipperne. Især Daniel syntes det var spændende. Bølgerne havde lavet nogle
huller i klipperne hvor vand og luft blev presset op igennem (Derfor
navnet).
Nord for Geraldton kørte vi ind for at se Kalbarri National Park,
som er en slags mini Grand Canyon. Vi kørte ikke hele vejen til Kalbarri,
men nøjes med at køre ud til det første udsigts punkt som skulle være det
flotteste. Der var bygget en platform, så man kunne komme helt ud til kanten
for at kigge. Stedet hed "Hawks head". Vi var glad for at der var et
rækværk, så børnene ikke kunne smutte ud over kanten.
Vores næste nye bil
var begyndt at lide mærkeligt når vi kørte stille af sted på f.eks. en
parkeringsplads. I Perth hvor vi igen boede hos Lynne fik vi hendes søn
Steve til at lytte til bilen. Han mente også at der var noget galt. Vi fik
kigget på det og fandt ud af at den spildte væske til servostyringen. Vi
fyldte noget væske på og lyden holdte op. Vi turde ikke at køre videre med
det, så vi kontaktede udlejningsfirmaet. De sagde at vi bare kunne komme og
bytte bilen. Vi var lidt spændte på om vi så ville få en gammel bil. Det fik
vi ikke. Vi fik i stedet for en splinterny bil der kun havde kørt 24 km.
Den første dag nede ved Val kom hendes datter Julie på besøg. Hun spurgte om
børnene ikke havde lyst til at se en kænguru ude ved deres husmandssted. Det ville vi
selvfølgelig gerne, da vi endnu ikke havde set en. Hun ville også gerne vise
os børnehaven som hun arbejde i. Kænguruen ude ved deres husmandssted havde
været der længe, så den var blevet tam. Børnene vidste ikke at vi skulle se en
kænguru derude, så de gjorde store øjne da den kom hoppende ind på deres
græsplæne. De prøvede at fodre den med noget brød og at røre ved den.
De havde nogle heste som vi gav gulerødder. Daniel og Rikke fik en ridetur
på den ene hest. På hestemarken gik der også får og en enkelt emu rundt.
Emu'en var en vild en der var kommet der for et par uger siden. De havde
også en masse andre dyr. Vi så duer, høns, hund, kattekillinger og kaniner.
Inde i huset havde de en undulat. Børnene syntes at det var rigtigt
spændende at se alle disse dyr. Det var Julies søn Myles, som viste os alle
dyrene.
Efter at vi havde set "bondegården" kørte vi ned
for at se en australsk børnehave. Det var lørdag, så der var ingen børn der.
Julie havde en nøgle, så vi kunne se hvordan den så ud indenfor. Det lignede
meget en dansk børnehave. Legepladsen var ved at blive vandet, så
Daniel og Rikke kunne ikke prøve så meget udenfor. Det var de lidt trætte
af.
Den næste dag havde Myles spurgt om vi ikke havde lyst
til at komme med ud for at fange yabbies (krebs) i en af deres damme. Det
ville vi selvfølgelig gerne. På mange marker i Australien har man gravet
nogle damme som bruges til at opsamle regnvandet. Det var i en af disse
damme vi skulle fange krebs. Vi blev hver udstyret med en lille pind, hvor
der var bundet noget fiskesnøre og et blylod fast. På snoren bandt vi at
stykke kød fast. Når krebsen bed sig fast i kødet trak man det langsomt op
til overfladen, hvor man fangede krebsen med et net. Vi fik fanget en 10-15
stykker, som vi spiste til aftensmad.
